Sagen vedrørte en bygherre (”BH”), der var direktør i et af ham delvist ejet selskab, (”HE”).
En underentreprenør (”UE”) havde indgået en kontrakt med HE vedrørende blandt andet tømrerentreprisen vedrørende opførelsen af BH’s private bolig.
HE gik under byggesagen konkurs grundet øvrige sager, og UE anmeldte sit krav i konkursboet.
BH indgik i forlængelse et forlig med kurator i konkursboet i HE ”Til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende med BH og konkursboet”.
UE stævnede herefter BH, idet UE mente, at BH havde opnået en berigelse som følge af byggesagen, ligesom BH blev opfordret til at fremlægge dokumentation for betaling til HE, hvilket ikke blev imødekommet fra BH’s side.
Retten i Esbjerg vurderede, at konkurslovens § 137 afskar UE fra at kunne gøre et krav gældende mod BH, henset til kurators mulighed for at kunne indgå forlig i sagen.
Vestre Landsret stadfæstede afgørelsen og lagde afgørende vægt på, at forliget mellem kurator og BH afskar UE fra at gøre et krav gældende mod BH, og at der i øvrigt ikke var grundlag for at kunne gøre et krav gældende i forholdet UE og BH:
”Da betingelserne for, at UE kan gøre et direkte krav gældende in solidum eller hver for sig mod BH, ikke er opfyldt, tiltrædes det, at BH er blevet frifundet.”
Dommen kan fremsendes ved henvendelse.